Filosofien bag Lukalli er, at forbruge så bæredygtigt som muligt. Det gøres ved at flytte produktion og forbrug tættere på hinanden. Derfor er ingredienserne i Lukallis produkter dyrket så lokalt som muligt. Planterne er valgt ud fra deres gavnlige egenskaber og deres evne til at kunne dyrkes bæredygtigt i Danmark. Det vil sige, at de ikke kræver drivhus, uforsvarlig vanding eller sprøjtning. Med andre ord, at planterne trives naturligt i det danske klima. 

Du vil derfor ikke finde ingredienser i Lukallis produkter, som er dyrket på den anden side af jordkloden, da der findes mindst lige så gode alternativer fra vores del af verden. For os giver det god mening, at kigge nærmere på de ressourcer som planterne kræver og sætte det i relation til den effekt, de har i vores skincareprodukter. Det er hvad vi kalder ‘Skincare that cares’.